Trump overrasker igen: 'Danmark gav os Grønland'
Præsidenten har sig helt egen udlægning af aftalen.

Præsidenten har sig helt egen udlægning af aftalen.

USAs præsident Donald Trump ville have Grønland, og ifølge ham selv, er det ønske da også blevet opfyldt.
Uagtet at der er blevet forhandlet en aftale på plads mellem Grønland, Danmark og USA.
Natten til søndag, dansk tid, sagde Trump på et vælgermøde i Georgia:
»Danmark var i øvrigt helt fantastiske. De gav os Grønland. Det ved I vel godt? I læser bare ikke om det. Men vi arbejder meget tæt sammen om det – I læser jo ikke rigtig noget, vel?«
Det viser en video fra Reuters.
Trump gentog sit tidligere udsagn om, at handlen om Grønland vil »gå over i historien som den største ejendomshandel nogensinde« – måske lige efter Venezuela.
For nylig fremlagde Grønland, Danmark og USA en sikkerheds- og forsvarsaftale mellem de tre lande.
Aftalen blev underskrevet 22. september i New York i forbindelse med FNs Generalforsamling.
Den nye sikkerheds- og forsvarsaftale er en 'ændring og supplering' af en forsvarsaftale om Grønland indgået i 1951 mellem USA og Danmark.
Den giver blandt andet USA lov til at have militærbaser i Grønland.
Lige nu har USA militærbasen Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thulebasen. Med den nye aftale må USA etablere yderligere to militærbaser.