Trump om krig mod Iran: 'Ser positive tegn'
Præsidenten har haft møde med en fredsmægler mandag.

Præsidenten har haft møde med en fredsmægler mandag.

USAs præsident, Donald Trump, ser positive tegn på, at konflikten med Iran nærmer sig en afslutning.
Det skriver Trump mandag i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.
Meldingen kommer efter, at præsidenten har haft et møde med Qatars premierminister, Sheikh Mohammed bin Abdulrahman Al-Thani. Qatar har fungeret som mægler i konflikten.
Trump skriver:
'Vigtigst af alt er det, at Qatar, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Kuwait og andre lande foretrækker status quo, med andre ord en fortsættelse af historiens største søblokade og den nye Operation Iron Gate – altså både til lands og til vands.'
'Alle er enige om, at Iran ikke må have et atomvåben – det er ikke til forhandling! Skulle der ske ændringer i forbindelse med udviklingen i Mellemøsten, er USA »klar til kamp« og er parate til at handle. På nuværende tidspunkt forekommer det dog ganske usandsynligt. Israel og hele Mellemøsten er beskyttet mod den iranske fare og trusler.'
'Vi ser en positiv udvikling i retning af en afslutning på denne konflikt og vil sikre, at Amerikas interesser til enhver tid beskyttes.'