USA's præsident, Donald Trump, siger, at han vil erklære Hormuzstrædet for amerikansk territorium, når krigen mellem Iran og USA er overstået.

Sådan lyder det fredag under et vælgermøde på en politiskole i delstaten New York, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Når vi er færdige med at besejre Iran, som er ved at lide et meget stort nederlag, vil jeg meget snart erklære Hormuzstrædet for en del af USA's territorium.

- Det er sandt, siger Trump ifølge nyhedsbureauet.

Striden om Hormuzstrædet begyndte i starten af marts, efter at USA og Israel angreb Iran.

Som følge af angrebene lukkede Iran strædet, der er en af verdens vigtigste handelsruter til transport af olie og gas.

Den amerikanske flåde indførte efterfølgende en blokade af iranske havne i et forsøg på at ramme landets økonomi.

- Vi har blokaden. Ingen skibe kommer igennem, medmindre vi vil have det, siger Trump fredag på vælgermødet, skriver AFP.

RITZAU