Putin truer. Trump hepper.

Og midt imellem står Armenien, som søndag går til valg i et opgør, der rækker langt ud over landets grænser, skriver TV 2.

Ifølge seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra DIIS er valget ikke bare armensk indenrigspolitik. Det er del af et større geopolitisk opbrud.

»Det føles som det store opbrud,« siger han til mediet og sammenligner stemningen med optakten til Sovjetunionens fald.

I centrum står premierminister Nikol Pasjinjan, der siden 2018 har trukket Armenien mod Vesten, forklarer seniorforskeren.

På den anden side står den russisk-armenske milliardær Samvel Karapetjan og hans parti Stærkt Armenien, som vil gøre Rusland til landets vigtigste partner igen.

Karapetjan står på den amerikanske 'Putin-liste' over personer tæt på Vladimir Putin. Lige nu sidder han i husarrest, anklaget for at opildne til at vælte regeringen. Det kalder han politisk motiveret.

Men målingerne peger ifølge TV 2 på Pasjinjan. Hans parti står til 24-36 procent, mens Karapetjans står til 6-11 procent.

Det huer bestemt ikke Rusland, vurderer Flemming Splidsboel Hansen.

Op til valget har Moskva indført importforbud mod armenske varer, og Putin har advaret om, at Armenien kan miste billig russisk olie og gas, hvis landet fortsætter mod EU.

Han har også luftet »et ukrainsk scenarie« i Armenien, påpeger seniorforskeren.

På den anden side står Donald Trump, som har givet Pasjinjan sin »FULDE og TOTALE« støtte.

»Med Nikols hjælp vil vi bringe USA, Armenien, Sydkaukasus og Centralasien til større højder end nogensinde,« skriver Trump på sit sociale medie.

Men Trumps opbakning gør ikke kun valget til et armensk drama. Den gør det til endnu en styrkeprøve mellem Washington og Moskva.

Vinder Pasjinjan, vil det ifølge Flemming Splidsboel Hansen være endnu et nederlag for Putin – og endnu et tegn på, at hans greb om de gamle sovjetrepublikker smuldrer.