USA's præsident, Donald Trump, siger, at USA igen vil angribe Iran onsdag.

Det siger præsidenten til journalister i det Hvide Hus, skriver Reuters.

Derudover truer præsidenten med nye angreb, hvis ikke en fredsaftale bliver underskrevet.

»Vi kommer til at angribe dem, angribe dem meget kraftigt,«  siger han ifølge nyhedsbureauet.

Tidligere onsdag skrev Trump på Truth Social:

'Bøllen fra Mellemøsten er DØD!!!'

'De har været for længe om at forhandle en aftale, som ville være god for dem, så nu er de nødt til at betale prisen.'

En våbenhvile mellem USA og Iran trådte i kraft 8. april, men den er blevet brudt flere gange. 

Tirsdag meddelte den amerikanske præsident, Donald Trump, at Iran havde skudt en amerikansk Apache-helikopter ned.

Sent tirsdag aften gennemførte USA angreb mod Iran som gengældelse for nedskydningen.

Natten til onsdag gengældte Iran det amerikanske angreb ved at rette angreb mod flere amerikanske militærbaser i Mellemøsten.