Trump med vild opfordring: 'I kan blive et rigt land'
Præsidenten spiller Storbritannien og Norge ud mod hinanden.

Præsidenten spiller Storbritannien og Norge ud mod hinanden.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, opfordrer nu Storbritannien til at kampen op med Norge, når det kommer til at tjene stort på olie.
Det skriver Dagbladet.
På et pressemøde i Det Hvide Hus onsdag, siger Trump, at han har talt med Storbritanniens nye premierminister om olieudvinding.
»Han sagde én god ting, og det var, at han vil åbne op for mere olie i Nordsøen. Hvis han gør det på en god måde, vil I blive et rigt land,« sagde han direkte henvendt til briterne.
Den amerikanske præsident henviser til, at Norge har flere tusinde milliarder kroner på kontoen som følge af olieindtægterne.
»I behøver ikke at betale Norge tre gange så meget, som det koster dem at udvinde olien. I har jeres egen olie,« siger han.
Ifølge The Guardian er Burnham blevet bedt af olieindustrien om at give tilladelse til udvinding af det uudnyttede olie- og gasfelt Rosebank vest for Shetland.
Premierministeren har endnu ikke selv sagt noget om, hvilke planer han har med olieboringer i Nordsøen, men det forventes, at han kommer med en plan.
Nu er Trump så kommet ham i forkøbet.