Truth Social kommer Donald Trump tirsdag eftermiddag med en opsang til Storbritannien.

Nærmere bestemt er den amerikanske præsident ikke synderligt imponerede over briternes udvinding af olie - eller mangel på samme - i Nordsøen.

»Europa mangler desperat energi, og alligevel nægter Storbritannien at udnytte olien i Nordsøen, et af verdens største felter. Tragisk!!!,« lyder det blandt andet fra præsidenten.

Også Norge får en hurtig tur med grovfilen:

»Norge sælger sin Nordsøolie til Storbritannien til det dobbelte af prisen. De tjener en formue. Storbritannien, som er bedre placeret ved Nordsøen med hensyn til energi end Norge, burde BOR, BABY, BOR!!!,« lyder det fra Trump.

Han kalder det 'helt vanvittigt', at briterne ikke borer mere, end de gør og får også understreget, at han ikke ønsker, at der opstilles flere vindmøller.