Søndag aften blev det meldt ud, at Joe Biden har fået konstateret prostatakræft.
Nu reagerer Donald Trumps søn, Donald Trump Jr. på det sociale medie X.
Han har delt et opslag om USAs tidligere præsident, hvor der står:
'Breaking: Joe Biden er blevet diagnosticeret med prostatakræft. Al politik til side, vi ønsker ham hurtig bedring'.
Oven over opslaget skriver Donald Trump Jr. helt kort:
'100 procent enig'.
Se X'et herunder:
I pressemeddelelsen udsendt af Joe Bidens stab, lyder det om sygemeldingen:
'I sidste uge blev præsident Joe Biden undersøgt for et nyt fund af en prostataknude, efter at have oplevet stigende urinvejssymptomer. Fredag blev han diagnosticeret med prostatakræft, karakteriseret ved en Gleason-score på 9 med metastaser i knoglerne'.
Gleadon-scoren er en graduerings-skala for prostatakræft, der går fra 6 til 10.
De skriver videre:
'Selvom dette er en mere aggressiv form for sygdommen, ser kræften ud til at være hormonfølsom, hvilket giver mulighed for effektiv behandling.'
Ifølge pressemeddelelsen gennemgår 82-årige Joe Biden og hans familie lige nu mulige behandlinger med hans læge.
