USA's præsident, Donald Trump, truer mandag med at bombe Oman, hvis landet »kommer i vejen« for forhandlingerne mellem USA og Iran.

Det siger han i et interview med Fox News.

Meldingen fra den amerikanske præsident kommer, mens en våbenhvile mellem USA og Iran snart står til at udløbe.

»Hvis Oman kommer i vejen, bomber vi lortet ud af dem,« siger Trump til mediet.

USA og Iran blev i midten af juni enige om et forståelsespapir, som forpligtede de to lande til at forhandle om en endelig fredsaftale inden for en periode på 60 dage.

Den seneste tid har der været flere meldinger om forhandlinger mellem Iran og Oman om en aftale om sejlads i Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste handelsruter. 

Omkring en femtedel af verdens olie og gas blev tidligere transporteret gennem det smalle stræde, som ligger mellem Iran og Oman.