Trump i vilde alkohol-rygter: Nu reagerer rådgiver
Rygterne florerer om, hvorvidt det var alkohol, Donald Trump drak tidligere på ugen under sit besøg i Kina. Nu svarer en tidligere rådgiver på spekulationerne.

Rygterne florerer om, hvorvidt det var alkohol, Donald Trump drak tidligere på ugen under sit besøg i Kina. Nu svarer en tidligere rådgiver på spekulationerne.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har i lang tid holdt sig helt fra alkohol. Det har han i hvert fald sagt.
Men under sit besøg i Kina blev præsidenten dog fanget i et øjeblik, der har sat spekulationerne i gang, om hvorvidt han nu også er afholdsmand.
Billeder fra torsdagens statsbanket i Beijing viser angiveligt Trump løfte et glas under en skål og tager en tår.
Den amerikanske præsident har dog flere gange slået fast, at han aldrig har drukket alkohol.
Det skriver norske Nettavisen.
»Jeg har aldrig drukket en drink på grund af min bror,« lød det fra Trump til Fox News tilbage i 2016.

Hans storebror, Fred Trumps junior, døde som 42-årig efter et hjerteanfald, angiveligt på grund af alkohol.
Også en tidligere rådgiver for Trump, Bruce LeVell, afviser de spekulationer, der i disse dage florerer, i et opslag på X.
'Det er ikke alkohol, og jeg taler på vegne af præsidenten,' lyder opslaget.
Eftersom videoen ikke tydeligt viser, hvad der rent faktisk er i det glas, som præsidenten drak af under skålen i Kina, er det uklart, om det rent faktisk var alkohol eller ej.
Det Hvide Hus har ifølge Nettavisen ikke officielt bekræftet, om den pågældende drik var alkoholisk eller ej.