USA forhandler lige nu om Grønland.
Sådan siger Donald Trump fredag aften.
Her bliver han bedt om at forholde sig til Grønlands modvilje i forhold til amerikansk overtagelse.
Det skriver TV 2.
»Jeg tror, at Grønland kommer til at ønske sig os. Vi forhandler netop nu om Grønland,« siger den amerikanske præsident.
Udtalelsen kommer under den årlige sikkerhedskonference i München. Her mødes flere end 60 stats- og regeringschefer, over 70 udenrigsministre og 30 forsvarsministre.
Statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltager også under konferencen.
Del:
