Trump: Fredsaftale klar inden for få timer
Ifølge flere medier skulle en aftale mellem Iran og USA være lige på trapperne.

Ifølge flere medier skulle en aftale mellem Iran og USA være lige på trapperne.

En fredsaftale mellem Iran og USA skulle ligge klar 'inden for de kommende to-tre timer'.
Sådan lyder meldingen fra USAs præsident, Donald Trump, til Fox News søndag.
Også det amerikanske nyhedsmedie Axios skriver, at USA og Iran forventes at underskrive en aftale søndag.
Ifølge nyhedsmediet er forventningen, at de to parter sammen med både pakistanske og qatarske mæglere vil holde et virtuelt møde, hvor de vil underskrive aftalen.
Meldingen kommer efter, at Trump tidligere søndag langede hårdt ud efter Israel for at have angrebet Libanon søndag morgen.
'Det burde ikke have fundet sted,' skrev han på sit sociale medie Truth Social.
'Specielt på en særlig dag, hvor vi er så tæt på en fredsaftale med Iran,' lyder det videre i præsidentens opslag.
I opslaget skriver han, at Israel har ret til at forsvare sig selv, men at det angreb, som landet reagerede på, var 'meget lille og betydningsløst', og at 'ingen blev såret, skadet eller dræbt'.