Det amerikanske valg lurer lige rundt om hjørnet. Meningsmålingerne er tætte – dog lader det til, at Donald Trump trækker det længste strå i flere afgørende svingstater.
Hvad vil det betyde for krigen i Ukraine, hvis Trump – igen – vælges til præsident? Det har B.T. bedt en udlandsredaktør, en seniorforsker og en direktør om at svare på. De ser forskelligt på sagen – men én ting er de enige om.
De tre er: Anna Libak, Lykke Friis og Flemming Splidsboel.
»Det er ikke givet, at ukrainerne er bedre stillet med Harris end med Trump som præsident,« vurderer Anna Libak, der er udlandsredaktør på Weekendavisen. Det er der flere forklaringer på.
»Trump førte en knaldhård Rusland-politik, da han var præsident. Meget hårdere end Obama,« lyder det fra Libak.
Her henviser hun til, at Trump blandt andet indførte sanktioner mod firmaer, der arbejder på den omstridte Nord Stream 2-gasledning, leverede Javelin-missiler til Ukraine, trak sig fra den fælles nedrustningsaftale – kaldet INF – og markant forøgede det såkaldte European Deterrence Initiative-program til Østeuropas forsvar mod Rusland.
»Derudover er Trumps selvbillede, at han gør USA stort – også i resten af verdens øjne. USA skal ikke ydmyges, så når USA har involveret sig så meget i Ukraine-krigen, så er det afgørende for ham, at det ikke skal se ud som om, han er på det tabende hold,« forklarer Libak.
»Hertil kommer, at demokraterne med Biden har tvunget ukrainerne til at føre henholdende kamp – langtrækkende missiler må ikke bruges mod mål i Rusland – og at Biden i en lang periode ikke kunne få sin støtte til Ukraine igennem.«
Tilslutning til den vurdering, finder udlandsredaktøren ikke umiddelbart hos Flemming Splidsboel.
Han er seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier og mener, at noget tyder på, at det vil være dårligt nyt for ukrainerne, hvis Trump bliver præsident igen.
»Russerne vil i hvert fald gerne have, at Trump vinder. Det er der ikke nogen som helst tvivl om. Når Putin har sagt, at han vil stemme på Biden eller nu Harris, hvis han kunne, så passer det selvfølgelig ikke. De vil meget gerne have Trump.«
Det britiske medie BBC's Moskva-korrespondent berettede ellers mandag, at selvom der var begejstring blandt russiske politikere, da Trump blev præsident i 2016, så ser det i år anderledes ud.
Trumps præsidentperiode flaskede sig nemlig ikke helt som håbet for russerne. Derfor er Kremls tiltro til Trump nu mere afmålt, skriver BBC-korrespondenten.
Flemming Splidsboel, hvorfor er du så sikker på, at Rusland helst vil have Trump?
»Fordi demokraterne typisk har en mere normativ dagsorden, og de vil grundlæggende gerne gøre verden til et bedre sted. De føler sig forpligtet til det, og de føler, at USA har en ret til at blande sig.«
»Trump tænker mere, at vi – altså USA – ikke kan redde hele verden, og det er ikke vores opgave at sikre alle. Det må Europa selv ligge og rode med. Så, der er en forventning om, at Trump ikke gider, ikke har tid til og ikke orker at bruge kræfter på krigen. Og så vil Europa stå en smule mere isoleret tilbage,« siger Splidsboel.
Lykke Friis er direktør i Tænketanken Europa og tidligere Venstre-minister. Hun har en klar formodning om, hvem Ukraine ønsker vinder det amerikanske præsidentvalg.
»Jeg er ret sikker på, hvem Zelenskyj sidder og krydser fingre for på valgnatten – Kamala Harris. Der ved han, hvad han får, og det ved han ikke med Trump. Han har sagt, at han vil få en deal inden for 24 timer, hvis han vinder, og det er der også folk, der siger, at han rent faktisk har tænkt sig,« fortæller Friis og fortsætter:
»Men der er reelt ikke nogen, der præcist ved, hvad Trump vil gøre.«
Her er vi fremme ved den pointe, de tre er rørende enige om. Ifølge Libak er der sågar »ikke nogen, der med autoritet kan udtale sig om, hvad Trump vil. Med hensyn til Ukraine er han fuldkommen uberegnelig.«
Denne »strategiske uklarhed« kan – ifølge Flemming Splidsboel – være en fordel for Trump.
»På våbenkontrolområdet trak han eksempelvis pludselig USA fra mellemdistanceområdet, så der er frit spil på mellemdistancemissilerne. Så vi ser frem mod en betydelig oprustning. Det kan russerne ikke lide. De har ikke råd og vil ikke indgå i kapløbet. Trumps uforudsigelig er, fra et russisk perspektiv, problematisk.«
Tidligere på måneden viste en meningsmåling foretaget i svingstaterne, at flere amerikanske vælgere har tillid til, at Donald Trump er i stand til at håndtere krigen i Ukraine, end Kamala Harris er.
Ifølge Anna Libak »overdrives forskellen mellem Harris og Trump.«
»Ukraine står og falder ikke med Trump. Det står og falder med, hvem der sidder i kongressen, og hvad der ellers er af konflikter i verden. Og uanset hvem der bliver præsident, så vil der blive stillet krav om, at EU i højere grad skal påtage sig ansvaret for Ukraine,« forklarer Libak og fortsætter:
»For kigger man på et kort, ser det ærlig talt ud som om, at Ukraine mere er en europæisk problemstilling, end den er amerikansk.«