Hvad vil det få af konsekvenser for Europa, hvis Donald Trump, igen, bliver præsident? Spørgsmålet bliver mere og mere relevant, i takt med at republikaneren oplever medgang i meningsmålingerne

B.T. har derfor bedt en udlandsredaktør, en seniorforsker og en direktør om at give deres bud: 

»Dét, Europa vil opleve, hvis Trump vinder, er, at der kommer meget eksplicitte krav om ting, vi skal levere, til gengæld for amerikanske modydelser. Det handler både om forsvar og om handel,« fortæller udlandsredaktør på Weekendavisen, Anna Libak. 

»For jeg er ikke i tvivl om, at Trump går til sagen som en købmand. Når der er handelsbalanceunderskud mellem Europa og USA, som der har været de seneste år, så kan vi forvente en toldkrig,« lyder det fra Libak. 

Anna Libak er udlandsredaktør på Weekendavisen og mener, at »forskellen mellem Trump og Harris overdrives.«
Anna Libak er udlandsredaktør på Weekendavisen og mener, at »forskellen mellem Trump og Harris overdrives.« Mathias Eis

Tidligere Venstre-minister og nuværende direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis, deler Libaks vurdering af betydningen for den europæiske økonomi. 

»Trump vil kaste en håndgranat ind i handelspolitikken ved at sige, at der skal være 60 procent told på kinesiske varer og mellem 10 og 20 procent told på europæiske varer,« forklarer Lykke Friis. 

Anna Libak påpeger dog, at dele af demokraternes politik, eksempelvis Joe Bidens såkaldte Inflation Reduction Act, udgør en lige så stor økonomisk trussel for Europa, som Trumps toldsatser. 

»Uanset om det bliver Harris eller Trump, så er USA i gang med at indskrænke sin samhandel med Kina. Det betyder helt vildt meget for os – for vores åbne europæiske marked bliver oversvømmet med billige kinesiske varer, som Kina ikke kan afsætte i USA,« fortæller Anna Libak. 

Seniorforsker Flemming Splidsboel vurderer, at Trump vil være mere direkte og sætte sig igennem på en anden måde i udenrigspolitikken.
Seniorforsker Flemming Splidsboel vurderer, at Trump vil være mere direkte og sætte sig igennem på en anden måde i udenrigspolitikken. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bevæger vi os videre fra økonomi og mod sikkerhedspolitik, så vurderer Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, at »nogle områder« af verden vil blive farligere, såfremt Trump bliver valgt til præsident 5. november. 

»For eksempel vil vi kunne forvente, at våbenkontrolområdet vil bryde sammen. Lad os forestille os et scenario, hvor Trump trækker USA fra det europæiske engagement,« lyder det fra forskeren.

»Så er det ikke umuligt, at Tyskland vurderer, at de er nødt til at få deres egne atomvåben, fordi de ikke kan acceptere, at russerne presser os fra den ene side, og amerikanerne ikke vil beskytte os. Så på nogle måder kan det godt blive mere usikkert,« siger Splidsboel.

Fortsætter vi i den sikkerhedspolitiske boldgade mener Lykke Friis også, at der er grund til bekymring. 

Direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, mener dog, at man bør være opmærksom på, at betydningen af Trump som præsident i høj grad afhænger af, hvordan de europæiske ledere vælger at gribe det an.
Direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis, mener dog, at man bør være opmærksom på, at betydningen af Trump som præsident i høj grad afhænger af, hvordan de europæiske ledere vælger at gribe det an. Liv Latricia Habel

»Det vil få stor betydning, hvis Trump vinder valget – han har allerede sat spørgsmålstegn ved musketereden i NATO. Og det gør jo, at alliancen er mindre afskrækkende,« advarer Lykke Friis. 

Med 'musketereden' refererer Friis til NATOs artikel fem, der – kort fortalt – fastslår, at et angreb på ét medlemsland skal betragtes som et angreb på alle.

Lykke Friis, mener du, at Trump er en forstærkning eller en svækkelse af Vesten og Europas position i verden?

»Det er en svækkelse. Og det hænger jo også sammen med, at Trump helt grundlæggende sætter spørgsmålstegn ved det, man kalder for den regelbaserede orden. Det vil sige, hvor man prøver fra Vestens side at opretholde institutionerne lige fra NATO til verdensbanken til FN-systemet.«

Lidt mindre pessimisme finder vi imidlertid hos udlandsredaktør Anna Libak. 

»Mit bud er, at Trump vil føre en bedre udenrigspolitik end Kamala Harris. Det siger jeg på baggrund af hans første præsidentperiode og hans uberegnelighed. For, jeg tror, ligesom ham, at uberegnelighed er en magtfaktor: Dét, at du ikke aner, hvad han vil gøre i forhold til Ukraine, er ikke dårligt,« vurderer Libak. 

»Hvis man er bange for Trumps uberegnelighed, så er man ikke alene – det er fjenden også. Der er en konkurrence om at opskrive ham til en kæmpe trussel. Men jeg frygter ikke et Trump-præsidentskab mere, end jeg frygter et Harris-præsidentskab,« fortæller udlandsredaktøren. 

Én ting kan både Flemming Splidsboel, Lykke Friis og Anna Libak imidlertid blive enige om: Nemlig, at det er noget nær umuligt at vide, hvad Donald Trump egentlig helt præcist kommer til at gøre. 

Lykke Friis vurderer således, at »det er der reelt ikke nogen, der ved,« mens Anna Libak går skridtet videre: 

»Folk, der påstår at vide, hvad Trump vil gøre, de aner det ikke. Budskabet i Art of the Deal (Trumps bog, red.) er, at en af magtens komponenter er uforudsigelighed: Aldrig placer dig i en situation, hvor dine modstandere ved, hvad du har tænkt dig at gøre,« siger Libak. 

Det amerikanske valg løber af stablen tirsdag 5. november.

Du kan følge med i B.T.s livedækning af det amerikanske valg HER.