USAs præsident Donald Trump har mandag morgen dansk tid delt flere billeder på sit sociale medie Truth Social, hvor han endnu engang gentager sit ønske om, at Grønland bliver en del af USA.
På det første billede sidder han sammen med en lang række europæiske statsledere samt Natos generalsekretær, Mark Rutte, og formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen i det ovale kontor, og i baggrunden kan man se et kort over det amerikanske kontinent.
Her er kan man se, at foruden USA er også Canada, Venezuela og Grønland klædt i det amerikanske flag 'stars and stripes'. Billedet kan ses øverst i artiklen.
Billedet er redigeret, for på det originale er det ikke det amerikanske kontinent, men Ukraine, da de europæiske ledere er på besøg i Det Hvide Hus for at diskutere krigen mod Rusland.
Der er ikke nogen tekst ledsaget med billedet, som Trump har postet på Truth Social, men kan kun tolkes som seneste skud på stammen af udmeldinger fra den amerikanske præsident om, at han ønsker at udvide det amerikanske territorium.
Foruden Grønland er også Canada farvet i det amerikanske flag. Trump har flere gange sagt, at han gerne så Canada som USAs 51. stats.

Venezuela er ligeledes tegnet ind på kortet med de amerikanske farver. Efter USAs aktion mod landets præsident Nicolas Maduro i starten af året har Trump sagt, at USA vil 'overtage kontrollen' med Venezuelas oliereserver.
'Amerikansk territorium'
Blot to minutter efter, at Trump lagde billedet fra mødet i det ovale værelse op på Truth Social, fulgte han op med endnu et billede, der også hentyder til hans ønske om at overtage Grønland.
Her står man med et amerikanske flag i hånden, som han planter på Grønland.
Her står der også et skilt med ordene 'Grønland - amerikansk territorium - etableret 2026.
Bag Trump står desuden USAs vicepræsident J. D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio.

Du kan følge udviklingen i livebloggen HER.

