En dommer har endnu engang sat en stopper for, at USAs præsident, Donald Trump, kan sætte sit navn på det prestigefyldte kulturcenter 'Kennedy Center' i Washington, D.C.

Det skriver flere amerikanske medier herunder The Washington Post.

USAs præsident Donald Trump. Foto: Anna Moneymaker/AFP/Ritzau Scanpix

Trump ønsker, at centret omdøbes til 'Trump Kennedy Center'.

Centerets bestyrelse – som Trump har håndplukket – reagerede ved øjeblikkeligt at lukke centret.

De henviser til kulturcenterets »kritiske« strukturelle og økonomiske tilstand. 

Blandt andet påpeger bestyrelsen, at dele af loftet faldt ned i foyeren tidligere i september.

»Renoveringen og genopbygningen, som er et meget stort og komplekst arbejde, kan ikke begynde, før retten i Washington, D.C. har godkendt det navn, som bestyrelsen har valgt,« skriver Trump på Truth Social.

Arbejdet vil først begynde, hvis centret omdøbes, skriver han videre.

Det Hvide Hus ønsker at omdøbe centret til Trump Kennedy Center for at hylde Trumps økonomiske bidrag til den planlagte toårige renovering.