Onsdag morgen fandt en opsigtsvækkende og kontroversiel militæroperation sted i Det Caribiske Hav.
Og efter flere måneders intense spændinger, slår det nu igen gnister mellem USA og Venezuela.
Fra to militærhelikoptere firede amerikanske specialtropper sig ned og gik ombord på den venezuelanske olietanker 'Skipper'.
På billeder fra operationen ses specialstyrkerne indtage den amerikansksanktionerede tanker med skarpladte rifler, efter skibet havde forladt havnen i Venezuela.
Mange timer gik der ikke, før meldinger fra den amerikanske top lød, at skibet, der siges at fragte olie til Iran, var blevet beslaglagt i internationalt farvand.
En handling, som efter alt at dømme er ulovlig, siger orlogskaptajn og ekspert fra Syddansk Universitet Kenneth Øhlenschlæger Buhl til B.T.
»Det er ikke lovligt at beslaglægge skibe i internationalt farvand, hvilket lader til at være sket,« siger han.
»USA henviser til nogle sanktioner, de har mod Venezuela og Iran. Dem kan de håndhæve i deres egne farvande, men ikke i internationalt farvand,« siger han.
Med operationen sættes forholdet mellem USA og Venezuela yderligere på prøve.
Gennem flere måneder har USA og Donald Trump forsøgt at presse landets præsident, Nicolás Maduro, til at opgive sin post.
Og selvom Kenneth Øhlenschlæger Buhl anser USAs seneste greb i konflikten som ulovlig, er det dog ikke helt entydigt:
Tankeren 'Skipper' er nemlig omgærdet af mystik.
Det rapporteres at have sejlet under nabolandet Guyanas flag – en manøvre som også bruges af den russiske skyggeflåde.
En kendt metode til at skjule sine faktiske planer om at fragte sanktioneret olie ud af landet.
»Hvis Venezuela har forsøgt at dække over skibets sande nationalitet ved at hejse guyansk flag, har de også gjort sig sårbare over for, at Guyana kan give USA tilladelse til at gå ombord,« siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Om det har været tilfældet, vides ikke. Men uanset hvad, har man med begrundet mistanke ret til at tjekke et skibs flagstat. Og med mindre skibet er indregistreret i sin egen stat, skal skibet forlades igen, forklarer eksperten.
Men om USA har fået lov eller ej, var den amerikanske præsident Donald Trump klar i spyttet angående.
For da han blev spurgt om, hvad der ville ske med de 1,1 millioner tønder olie ombord på skibet, sagde han ifølge Sky News:
»Tja, vi beholder den, formoder jeg,« sagde præsidenten.
Og det er alt andet lige ulovligt, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl:
»For at beholde skibet skal der være grundlag i folkeretten. Det er der ikke i dette tilfælde,« siger han og tilføjer:
»USA må have vidst, at det var et venezuelansk skib, og derfor mener jeg, at det er ulovligt.«
Af den grund må beslaglæggelsen ses i forbindelse med den yderst højspændte konflikt, som de seneste måneder har udspillet sig i Det Caribiske Hav.
Her har USAs militær beskudt mindst 20 både under påskud om, at de smugler narkotika til USA.
Noget som Nicolás Maduro har afvist. Og med den seneste udvikling anklager han USA for at begå 'internationalt pirateri'.
Ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl er det ikke tilfældet, da kun private aktører kan være pirater, men beslaglæggelsen er dog et hidtil uset greb i konflikten:
»Det er led i en politisk indsats, så Venezuela ikke får indtægter fra deres olie. Det bringer politisk pres på landet, og er et forsøg på at vælte Maduro,« vurderer Kenneth Øhlenschlæger Buhl.