Den amerikanske præsident, Donald Trump, er mandag blevet beordret til at fremlægge sine selvangivelser for de seneste otte år.

Det sker, efter en føderal dommer afviste præsidentens argument om, at han ikke kan efterforskes, da han mente, han var immun.

Det skriver New Tork Times.

Trump havde ellers – ifølge det amerianske medie – argumentet for, at han ikke skulle fremlægge opgørelserne, da siddende præsidenter er immune over for kriminalefterforskninger.

Men det argument var den føderale dommer ikke enig i.

Derfor lød kendelsen, at distriksanklageren i Manhatten nu kan stævne præsidenten for at få hans selvangivelser – både hans personlige selvangivelser og hans virksomheders – fra de seneste otte år.

Dommerens beslutning kommer lidt mere end en måned efter, at distriksanklageren i Manhatten stævnede Trumps revisorfima – Mazars USA – for at få netop de selvangivelsespapirer.

Ifølge The Guardian vil distriksanklageren, Cyrus R. Vance Jr, have fat i selvangivelserne som en del af en undersøgelse af, hvorvidt Trump-organisationen var involveret i at betale to kvinder for deres tavshed, efter de havde påstået at have haft en affære med præsidenten for år tilbage.

Donald Trump har benægtet, at han skulle have haft en affære med de to kvinder.

En af de to kvinder er pornostjernen Stormy Daniels, som under præsidentvalgkampen stod frem og fortalte, at hun var blevet betalt for ikke at fortælle om sin påståede affære med præsidenten.

Trumps advokater har ifølge The Guardian givet udtryk for, at de vil anke den føderale dommers kendelse.

B.T. følger sagen.