Den amerikanske præsident, Donald Trump, har valgt at benåde flere nøglefigurer, der angiveligt har været med til at forsøge at omgøre det amerikanske præsidentvalg i 2020.

Det gælder for eksempel Trumps tidligere advokat Rudy Giuliani, skriver ABC News.

Det er dog langt fra kun den tidligere topadvokat og tidligere borgmester i New York, der er blevet fredet af præsidenten.

Også en anden af Trumps tidligere jurister, Sidney Powell, Trumps politiske rådgiver, Boris Epshteyn, er blandt de i alt 77 benådede personer.

Også den tidligere stabschef i Det Hvide Hus Mark Meadows fremgår på listen over de fredede navne, mens også advokaten John Eastman, desuden er nævnt.

Alle har fem har de det til fælles, at de i 2020 angiveligt skulle have forsøgt at stoppe og omgøre det amerikanske valg, som Donald Trump som bekendt tabte til Joe Biden.

Ifølge ABC News underskrev Trump benådningen fredag, og den inkluderer alle præsidentens medtiltalte, som blev anklaget i Georgia for en omfattende plan på at omstøde valgresultatet.

I benådningsbrevet gøres det ifølge mediet eftertrykkeligt klart, at det ikke gælder for Trump selv.

»Denne benådning gælder ikke for USA's præsident,« lyder det angiveligt i brevet.