»Du er fucking sindssyg.«

Bølgerne gik højt i en telefonsamtale mellem Benjamin Netanyahu og Donald Trump mandag, hvor den amerikanske præsident skulle have råbt og skreget. 

Den amerikanske præsident, Donald Trump, kaldte under samtalen den israelske premierminister sindssyg og utaknemmelig. 

Det skrev mediet Axios, som refererede til anonyme kilder i den amerikanske regering.

Nu viser det sig, at den voldsomme samtale altså var god nok. 

Det bekræfter Donald Trump over for New York Post.

Donald Trump fortæller til mediet, at han var lidt irriteret på den israelske premierminister. 

»Jeg var lidt foruroliget over, at han hele tiden lå i strid med Libanon,« sagde Trump.

Den amerikanske præsident mener, at angrebene i Libanon satte en stopper for fredsforhandlinger med Iran. 

Han mener heller ikke, at man skal lægge noget i den voldsomme samtale.

»Vi har samarbejdet rigtig godt. Jeg kan rigtig godt lide Bibi (Benjamin Netanyahu, red.). Og jeg arbejder rigtig godt sammen med ham,« insisterede Trump, efter at han havde bekræftet sit voldsomme udbrud.

Under samtalen skulle Trump have sagt, at alle hader Israel grundet de angreb, som landet blev ved med at gennemføre i Libanon.

»Du er fucking sindssyg. Du ville være i fængsel, hvis det ikke var for mig. Jeg redder dig. Alle hader dig nu. Alle hader Israel på grund af det her,« sagde Trump under telefonsamtalen. 

På trods af udbruddet fortæller Trump, at hans forhold til den israelske premierminister er ganske godt