Under en såkaldt benådningsceremoni i Det Hvide Hus tirsdag åbnede den amerikanske præsident op om en særlig usikkerhed.
Donald Trump synes nemlig, at han er for tyk:
»Jeg vil i øvrigt også gerne tabe et par kilo, men jeg kommer ikke til at tabe mig under Thanksgiving,« sagde præsidenten ifølge Newsweek.
»Det kan jeg fortælle dig, for jeg skal have en kalkun, men det bliver ikke den her.«
Benådningseremonien af to rekordstore kalkuner ved navn Gobble og Waddle – som Trump understregede var blandt de tungeste, der nogensinde er blevet givet til en præsident – er en årlig tradition i Det Hvide Hus.

I sin tale under ceremonien berørte Trump også en række aktuelle emner, herunder håndhævelsen af ICE, kriminalitet i amerikanske byer og en igangværende strid med Chicago og byens demokratiske guvernør JB Pritzker.
Præsidenten gik fra at sige, at han ikke ville joke om Pritzkers vægt, til at tale om sin egen vægt.
Trumps helbred har været i offentlighedens søgelys gennem hele hans politiske karriere.
Dog har officielle helbredsundersøgelser i Det Hvide Hus generelt vist, at han har et godt helbred.

