EU-landenes stats- og regeringschefer er enige om at arbejde for at indgå en aftale om EU-budgettet i år.

Det oplyser en EU-embedsmand med indsigt i forhandlingerne på EU-topmødet i Bruxelles.

Beslutningen kommer, efter EU-landenes stats- og regeringschefer fredag for første gang diskuterede tallene i det næste langsigtede EU-budget.

Dem er der dog langt fra enighed om.

En række nordeuropæiske lande anført af Tyskland afviser blankt det budgetforslag, som EU-formandslandet Cypern har lagt på bordet før topmødet.

På vej ind til det første budgetopgør, sagde Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, fredag:

- Vi skal tale om det høje budgetforslag, der ligger på bordet. Det er alt for højt. Tallene skal ned, og vi kan ikke optage mere gæld, end den vi allerede har, siger Friedrich Merz på vej ind.

Her opfordrede han til, at et nyt forslag må på bordet, før man kan komme videre.

Det har stats- og regeringslederne nikket til. Nu skal Irland, der overtager EU-formandskabet 1. juli, fremlægge en ny forhandlingsramme i oktober, hvor der igen er EU-topmøde i Bruxelles.

De nordeuropæiske sparelande Tyskland, Holland og Sverige står over for en fasttømret koalition af 16 syd- og østeuropæiske lande, der kalder sig "Friends of cohesion", fordi de ønsker at fastholde EU's samhørighedsmidler.

Det er overførsler til EU's fattigste regioner og kommer derfor de 16 lande til gode, mens nordeuropæiske lande som Tyskland, Danmark, Holland og Sverige skal betale mere til EU, end de får igen.

For Danmarks vedkommende vil Cyperns forslag udløse en stigning i EU-bidraget på 15,6 milliarder kroner hvert år. Det oplyste Finansministeriet i svar til Ritzau torsdag.

Derfor har statsminister Mette Frederiksen (S) også talt for at få Cyperns forslag rettet til.

I forsøget på at få bukserne til at holde, er stats- og regeringscheferne enige om at se på nye egne indtægter til EU.

Dem skal det irske EU-formandskab komme med et "ambitiøst og afbalanceret" forslag til, oplyser EU-embedsmanden.

Danmark har afvist, at der kan blive tale om "direkte erhvervsbeskatning" fra EU's side.

EU-Kommissionen har på sin side foreslået, at en andel af indtægterne fra salg af CO2-kvoter skal gå direkte til EU-budgettet.

Også en del af afgifterne på import af CO2-intensive produkter fra tredjelande bør gå til budgettet, mener EU-Kommissionen.

- Nye egne indtægter er uundværlige. Uden dem er valget enten at hæve de nationale bidrag eller at skære ned på udgifterne. Med andre ord: Mindre Europa netop nu, hvor der er brug for mere Europa, sagde von der Leyen i en debat om EU-budgettet i april i EU-Parlamentet.

Når EU-landene internt er enige, skal budgettet derefter forhandles med EU-Parlamentet, før det efter planen kan træde i kraft 1. januar 2028.

Budgettet skal gælde for perioden 2028 til 2034.

/ritzau/