De griner måske ad ham i FN. Og hjemme i USA vokser den politiske modstand op til næste måneds midtvejsvalg. Men trods kritik har Donald Trump gjort både partikammerater og kernevælgere glade.

O.k., så den amerikanske præsident, Donald Trump, har endnu ikke fået bygget sin 4.000 kilometer lange mega-mur mellem Mexico og USA. Og trods de uendelige kampråb 'Lock her up' ved vælgermøde efter vælgermøde er Hillary Clinton stadig på fri fod.

Men i kølvandet på rapper Kanye Wests måbende og maniske enetale i Det Ovale Kontor (i fredags) og midt i det tilsyneladende kaos, der er blevet Donald Trump-regeringens signatur, har Donald Trump faktisk fået udrettet en del.

B.T. har talt med nogle udvalgte vælgere og en enkelt politisk ekspert.

Her er Trumps otte største bedrifter:

1. HØJESTERET: På mindre end to år har Donald Trump udnævnt to konservative højesteretsdommere, Neil Gorsuch og Brett Kavanaugh. Hermed har den amerikanske højesteret for første gang i næsten 50 år et cementeret konservativt flertal, fem mod fire. Det er en republikansk drøm, der er gået i opfyldelse.

2. NORDKOREA: Det er ikke alle, der nyder synet af Kim Jong-un og Donald Trump på samme podium. Og der var mange, der ligefrem frygtede for verdensfreden, da Donald Trump i 2017 første truede Nordkorea med 'total destruktion' og siden kaldte Kim Jong-un 'Little Rocket Man'. Men resultatet er indtil videre en dialog mellem det nordkoreanske diktatur og USA, som hverken Barack Obama eller George W. Bush kunne gøre efter. Desuden har dialogen mellem Jong-un og Trump ført til historiske møder mellem Nord- og Sydkorea, og de jordiske rester af mange amerikanske soldater er blevet sendt til USA 70 år efter Koreakrigen.

3. AKTIEMARKEDET: Trods sidste uges uventede nedtur er Dow Jones-aktiemarkedet siden Trumps tiltrædelse vokset fra godt 18.000 til 26.000.

Brandon Scott, fabriksarbejder: »For at være helt ærlig, så synes jeg ikke, at Donald Trump er hverken værre eller bedre end de fleste andre præsidenter, jeg kan huske. Han snakker en del. men der sker ærligt talt ikke så meget. Aktiemarkedet kører flot. Men jeg ejer ingen aktier. Og så vidt jeg ved, er vores underskud på betalingsbalancen blevet endnu større, end det var under Obama. Jeg er ikke imponeret.«
Brandon Scott, fabriksarbejder: »For at være helt ærlig, så synes jeg ikke, at Donald Trump er hverken værre eller bedre end de fleste andre præsidenter, jeg kan huske. Han snakker en del. men der sker ærligt talt ikke så meget. Aktiemarkedet kører flot. Men jeg ejer ingen aktier. Og så vidt jeg ved, er vores underskud på betalingsbalancen blevet endnu større, end det var under Obama. Jeg er ikke imponeret.« Foto: Henning Høeg
Vis mere

4. ARBEJDSLØSHEDEN: Ifølge amerikansk statistik har arbejdsløsheden nået det laveste punkt i godt 40 år, 3,7 procent på nationalt plan. Problemet er i dag, at mange amerikanske arbejdsgivere ikke kan finde tilstrækkelig mange ansøgere til de mange ledige job.

5. LØNNIVEAUET: Internetgiganten Amazon lovede for nylig at hæve sin mindsteløn til 15 dollar. Det er næste dobbelt så meget som mindstelønnen i flere amerikanske stater.

6. KINA: Tidligere præsidenter som George Bush og Barack Obama har set og identificeret problemet med den ulige handelsbalance mellem Kina og USA. Flere og flere 'amerikanske' varer bliver fremstillet i Kina og importeret til USA. Trump har gennemtrumfet skelsættende beskatninger af varer fra Kina. Resultatet af disse indgreb er stadig til dels ukendt. Men Trumps tilhængere ser det som en sejr.

7. SKATTEREFORM: Med republikansk flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus fik Donald Trump og hans regering i foråret en stor skattereform vedtaget. Kritikere fastholder, at skattelettelserne primært kommer USA's rigeste til gode. Men økonomien har ifølge konservative eksperter nydt godt af ændringerne.

Lisa Evan, bilmekaniker: »Jeg bryder mig ikke om Trump som person. Men jeg må indrømme, at jeg er imponeret over, hvad han har gjort for økonomien. Jeg kan mærke det på mine kunder her på værkstedet. Optimismen vokser.«
Lisa Evan, bilmekaniker: »Jeg bryder mig ikke om Trump som person. Men jeg må indrømme, at jeg er imponeret over, hvad han har gjort for økonomien. Jeg kan mærke det på mine kunder her på værkstedet. Optimismen vokser.« Foto: Henning Høeg
Vis mere

8. IMMIGRATION: Siden Donald Trump blev præsident, er den ulovlige immigration over den mexicansk-amerikanske grænse ifølge avisen USA Today faldet med 41 pct.

»Obama løj om sin sundhedsplan, da han påstod, at alle kunne beholde deres egen læge. Ronald Reagan sagde ikke sandheden i forbindelse med våbensalg til Iran. George Bush-regeringen tabte bolden, da det drejede sig om Irans atomvåben. Og Bill Clinton, ja, han løj bare.«

Sådan siger Tony Shaffer, der er politisk kommentator og et højtstående medlem af London Center for Policy Research. Og han fortsætter:

»Således har Trump måske heller ikke altid holdt sig til sandheden. Men aldrig før har en samlet liberal presse i den grad forsøgt at undertrykke nyheder om Trumps politiske succeser.«

Joan Shelby, pensioneret fabriksarbejder: »Donald Trump har klaret jobbet til topkarakter. Den falske presse nægter bare at skrive om alle hans successer. Jeg elsker præsidenten.«
Joan Shelby, pensioneret fabriksarbejder: »Donald Trump har klaret jobbet til topkarakter. Den falske presse nægter bare at skrive om alle hans successer. Jeg elsker præsidenten.« Foto: Henning Høeg
Vis mere