Trist melding fra Tyskland: Økonomien 'hæmmes endnu en gang'
Tysk inflation ventes at ende på 3,0 procent i år og 2,8 procent næste år, viser frisk prognose.
Tysk inflation ventes at ende på 3,0 procent i år og 2,8 procent næste år, viser frisk prognose.
Tysklands økonomi er udfordret af krigen i Mellemøsten og spås blot en vækst på 0,5 procent i år.
Det sker i en ny prognose fra Tysklands økonomiske ekspertråd, der er udkommet onsdag.
Vurderingen er næsten en halvering af den tilsvarende prognose fra efteråret.
»Den i forvejen svage økonomiske præstation hæmmes endnu en gang af det nuværende energiforsyningschok,« skriver rådet i sin rapport.
»Stigningen i energipriserne forårsaget af krigen i Iran driver inflationen og reducerer dermed de private husholdningers købekraft.
Tysklands økonomiske råd regner med, at den tyske inflation ender på 3,0 procent i 2026 og 2,8 procent næste år.
I rapporten fra efteråret lød forventningen til sammenligning på 2,0 procents inflation i år.