Disney World i Orlando er blevet ramt af det tredje dødsfald på blot to uger.
De tre dødsfald har én fællesnævner:
At de er sket på Disneys resort-hoteller, som ligger lige udenfor selve Disney World-forlystelsesparken. Det skriver New York Post.
Det seneste dødsfald skete fredag, hvor en mand blev fundet livløs på Disneys Contemporary Resort.
Orange County Medical Examiner's Office har bekræftet dødsfaldet, men afslører ikke dødsårsagen.
På sociale medier har gæster på hotellet ifølge New York Post skrevet, at politiet havde banket på deres værelsesdøre og bedt dem om ikke at kigge ud af deres balkonvinduer.
Videoer på TikTok skulle vise politiet i færd med at arbejde i hotellets gårdhave.
På selvsamme hotel begik en 31-årrig kvinde selvmord i sidste uge ved at springe ud fra hotellets karakteristiske tårn, der er formet som et A.
Tirsdag kollapsede en mand i 60erne på Disneys Fort Wilderness Resort & Campground.
Han døde senere på hospitalet.
