Et mareridt udspiller sig lige nu i Grækenland.
For en treårig britisk pige kæmper i øjeblikket for at overleve efter en tragisk ulykke på ferieøen Rhodos.
Det hele udspillede sig på et hotel i byen Lardos, skriver det britiske medie Mirror.
Ifølge politiet blev den lille pige opdaget fredag omkring middagstid, da en kvinde sprang i hotellets swimmingpool for at komme barnet til undsætning og udøve førstehjælp.
Kvindens onkel – der efterfølgende er blevet anholdt – skulle angiveligt have efterladt hende i vandet uden opsyn.
Der gik cirka 10 minutter, fra pigen befandt sig i vandet, til hun blev opdaget.
Hun blev herefter fragtet til hospitalet på Rhodos i kritisk tilstand, hvor hun 'slet ikke reagerede,' da hun blev taget ind, fortæller hospitalsdirektør Michalis Sokorelos.
Senere blev hun transporteret til Universitetshospitalet i Heraklion på naboøen Kreta.
Ifølge Mirror var pigen fortsat i kritisk tilstand fredag eftermiddag.
Hotellets travel agency manager – der er ansvarlig for gæsterne – er også blevet anholdt.