Treårig død i bil under hedebølge i Frankrig
Den voldsomme varme fik onsdag et tragisk udfald for et barn i Frankrig.

Den voldsomme varme fik onsdag et tragisk udfald for et barn i Frankrig.

Det er varmt i Europa.
Meget varmt.
Natten til torsdag slog Frankrig således varmerekorden i landet, efter at have slået den gamle rekord tidligere i denne uge.
Det har medført flere ulykker, og tidligere på ugen blev to børn fundet døde i familiens bil.
Nu er endnu et kapitel tilføjet til den tragiske fortælling om den voldsomme hedebølge.
Onsdag døde et tre-årigt barn således, imens det var alene i en bil i Saint-Gratien i Val-d'Oise udenfor Paris.
Det skriver Le Figaro.
Drengen blev fundet af sine forældre i bilen, der holdt parkeret foran huset , oplyste en politikilde, mens brandvæsenet bekræftede dødsfaldet.
Anklagemyndigheden i Pontoise oplyste, at redningstjenesterne overtog fra forældrene, som forsøgte at give barnet hjertemassage. Efter flere genoplivningsforsøg blev barnet erklæret dødt klokken 19:35.
Barnet gik ifølge mediet ind i familiens bil, uden forældrene opdagede det. Her låste han sig selv inde og var fanget i køretøjet, da han blev fundet bevidstløs af sine forældre.