En ferie på den græske ø Rhodos fik en tragisk udgang for en britisk familie.

Deres blot treårige pige blev fundet livløs på bunden af den swimmingpool, der var på deres hotel.

Det skriver avisen The Sun.

Tragedien fandt sted i byen Lardos 14. oktober. 

Pigen var med sin familie på ferie, men blev tilsyneladende efterladt i poolen uden opsyn.

The Sun mener at vide, at det var pigens onkel, der havde ansvaret for hende, men at han lod hende ude af syne i 10 minutter. 

En kvinde på en solseng i nærheden opdagede den livløse pige og slog alarm. 

Desværre for sent.

En britisk læge, der var i nærheden, fik reddet pige op og udførte hjerte-lunge-redning på hende, indtil ambulancen nåede frem.

Efter et kort ophold på et lokalt hospital, blev hun fløjet til Kreta og herfra hjem til England. 

22 dage efter ulykke stod det klart, at pigens liv ikke stod til at redde, og hun døde. 

Græsk politi har anholdt fire personer i sagen. Herunder pigens onkel og hotellet ejer. 

Det viste sig nemlig, at sikkerhedsforanstaltningerne på stedet var minimale. 

Der var ingen livredder, intet redningsudstyr og heller ikke en supervisor.