Der findes mange historier om de tapre ukrainere, som går i krig mod russerne.

Men der findes ikke mange historier om dem, der ikke tør gå i krig for nationen.

Tre af dem fortæller nu deres historie i en podcast fra Paul Ronzheimer, der har været Bilds mand i Ukraine siden krigens udbrud.

Han er også i chefredaktionen på det store tyske medie.

Ikke alle ukrainere er lige begejstret for udsigten til at skulle i krig. Nu fortæller tre af dem om deres betænkeligheder. 
Ikke alle ukrainere er lige begejstret for udsigten til at skulle i krig. Nu fortæller tre af dem om deres betænkeligheder.  Libkos/AP/Ritzau Scanpix

En af ukrainerne, der taler, heder Artem. Han arbejder til dagligt som programmør. Han siger:

»Jeg ville ikke være i stand til at overleve længere end en uge ved fronten. Jeg får stress, hvis jeg bare tænker på det.«

Boris var præst, og han ville flygte fra Ukraine for at undgå krigen. Hans flugtforsøg mislykkedes og han blev stillet overfor valget mellem fængsel eller fronten.

»Uddannelsen tog tre dage. Man viste os, hvordan man skulle betjene en maskinpistol, og så var det afsted til fronten,« fortæller han.

Olekij er pacifist.

Han modtog sine indkaldelsespapirer til hæren.

»Jeg gik ud for at købe ind. Normalt kigger jeg mig altid omkring, men denne gang gik jeg og kiggede ned i min mobiltelefon. Og 30 sekunder efter at jeg var gået ud fra mit hjem, stod fire soldater med maskinpistoler omkring mig. De gav mig så endnu en gang indkaldelsespapirerne, som jeg så måtte tage imod,« siger han.