På under 24 timer er der i Østrig og nabolandet Slovenien faldet det, der svarer til en normal måneds regn i august.

Tre personer er blevet dræbt i forbindelse med de voldsomme regnmængder, der faldt natten til fredag.

Regnen har forårsaget oversvømmelser og mudderskred.

Det er det sydlige Østrig og det nordøstlige og centrale Slovenien, der er ramt, skriver nyhedsmediet Deutsche Welle.

De kraftige regnskyl fik lørdag eftermiddag Udenrigsministeriets Borgerservice til at advare om risiko for trafikforstyrrelser på grund af oversvømmelserne.

tip os
Befinder du dig i katastrofeområdet, så kontakt B.T.

Det skete på det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.

Tre timer tidligere havde Udenrigsministeriet i et andet tweet advaret om oversvømmelser i nabolandet Slovenien.

De tre omkomne, to af dem udenlandske turister, er blevet fundet døde i Slovenien, rapporter nyhedsbureauet AFP.

Ifølge Slovniens miljøagentur Arso faldt der i det nordlige og centrale dele af landet mere end 200 millimeter regn på 12 timer mellem den 3. og 4. august, skriver Floodlist.com

Omkring 16.000 husstande har mistet strømmer i Slovien og flere landsbyer meldes at være umulige at nå frem til.

»Situationen er alvorlig,« fortæller landets forsvarsminister til lokale medier, efter at hæren var blevet sat til at hjælpe redningsmandskabet.

Redningsmandskab kæmper for at nå frem til de oversvømmede områder. Redningsarbejdet besværliggøres af, at flere veje er ufremkommelige på grund af mudderskred.

I landsbyen Nazarje i Slovenien venter et stort oprydningsarbejde efter oversvømmelserne.
I landsbyen Nazarje i Slovenien venter et stort oprydningsarbejde efter oversvømmelserne. Borut Zivulovic/Reuters/Ritzau Scanpix

I Østrig blev 4.000 husstande meldt uden strøm. De lokale myndigheder opfordrer til, at man undlader al unødvendig kørsel.

Brandfolk var indkaldt for at pumpe vand væk og fjerne væltede træet.

Meteorologerne melder om mere regn, og man forventer, at også Kroatien og Bosnien vil blive påvirket af regnen, skriver Deutsche Welle.

Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser, at man i Østrig ved akut behov skal kontakte landets politi på 113 og redningstjenesten på 114.

I Slovenien blev man opfordret til at følge de lokale myndigheds anvisninger. Man kan kontakte Sloveniens Civil Protection and Disaster relief på +386 1 471 3322.

Udenrigsministeriets hjemmeside har for øvrigt siden fredag aften ikke været tilgængeligt. 

»Der er tale om tekniske problemer, som Udenrigsministeriet sammen med Statens it arbejder på at løse hurtigst muligt. Borgere, der har behov for adgang til Udenrigsministeriets rejsevejledninger eller ønsker at registrere sig på Danskerlisten i forbindelse med rejse henvises i mellemtiden til at kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på tlf. 33921112 eller på mail til BBB@um.dk,« oplyser Udenrigsministerens pressevagt til B.T.