Tre danskere anholdt i Norge: Mistænkt for at være med i kriminel bande
De bliver formentlig udvist fra Norge.

De bliver formentlig udvist fra Norge.

Politiet mener, at det er de samme mennesker, i de samme lokaler – de har bare skiftet navn og logo.
Efter en større aktion på Frognerstranda Kro i Oslo i Norge er 27 personer blevet anholdt. De er ifølge norsk politi alle medlemmer af Comanches MC.
Og heraf er tre danskere, skriver VG.
Videre lyder det, at det skal være tidligere Satudarah medlemmer, der altså nu går under navnet Comanches MC.
Førstnævnte blev forbudt i Norge i 2024.
»Alle er blevet løsladt undtagen syv personer. Seks af dem er ikke norske. Tre er fra Danmark og tre er fra Sverige,« siger politiadvokat Philip Green ifølge mediet.
Videre skriver mediet, at de danskerne og svenskerne formentlig vil blive udvist af Norge.
»Vi slår ned på den slags aktiviteter, især internationale møder. Vi vil forhindre etablering i Norge,« siger Philip Green videre.
Alle tiltalte er mænd i 20erne til 50erne.
Comanches MC er ikke ulovlig i Norge endnu, men det vil politiet gå efter.
Så kan de efterfølgende blive sigtet for at være en del af en aktiv kriminel gruppe.