Der er tre børn blandt de dræbte efter et skyderi ved en familiefest i Californien i USA.
Det skriver flere medier, herunder CBS News.
Ofrene er henholdsvis 8, 9, 14 og 21 år, oplyser Heather Brent, der er talsperson for politiet i San Joaquin County.
Fire personer blev dræbt ved skyderiet, og 11 andre blev såret under en familiesammenkomst i byen Stockton i det nordlige Californien lørdag aften, oplyser myndighederne.
Den mistænkte, eller de mulige mistænkte, er fortsat på fri fod, lyder det.
Del: