Tragisk sag fra Brasilien: Mand faldt ned i sin far grav – og døde
Endnu ved ingen, hvordan det kunne gå så galt.

Endnu ved ingen, hvordan det kunne gå så galt.

Der er mange måder at dø på, og nogle er mere usædvanlige end andre.
Det viser en tragisk sag fra Brasilien med al ønskelig tydelighed.
Her omkom en mand onsdag, da han faldt ned i sin fars grav.
Hvordan det kunne ske, forlyder der dog endnu intet om.
Sikkert er det imidlertid, at ulykken skete på São José Kommunale Kirkegård i Linhares i delstaten Espírito Santo, nordøst for Rio de Janeiro onsdag eftermiddag lokal tid.
Det skriver flere brasilianske medier. Blandt dem g1.
Her ankom en mand i 40erne for at deltage i en vens begravelse.
Da mandens far ligger begravet på selvsamme kirkegård, benyttede han lejligheden til at besøge sin fars grav for at lægge blomster på graven.
Graveren Nazaré Bravin fortæller til den brasilianske avis, at hun hilste på manden, da han ankom.
Vidner har siden forklaret, at de så manden sætte sig på den forhøjning, der udgør gravstederne på de kanter.
Pludselig lød der et brag og et skrig.
Redningsmandskab hastede til stedet, men da var manden allerede død.
Han var simpelthen faldet ned i graven, da gravens dækplads brød sammen under ham.
De lokale myndigheder beklager hændelsen og udtrykker medfølelse med de pårørende.