En mand har mistet livet efter at være faldet over bord fra det norske fragtskib 'Spar Scorpio' ud for Maltas kyst. Han er endnu ikke fundet. 

Ulykken skete ifølge Kystens Næringsliv i forbindelse med noget forberedelsesarbejde på dækket af det 190 meter lange skib, der sejler for rederiet 'Spar Shipping'. 

»Vejret var dårligt, og skibet ventede på at kunne blive liggende, så det ville være muligt at få brændstof ombord på Malta,« siger den administrerende direktør Jarle Ellefsen for rederiet 'Spar Shipping' til NTB ifølge VG.

Et redningsfly fra Malta Rescue Center og lokale fartøjer iværksatte en omfattende eftersøgning efter ulykken, men uden held, lyder det. 

»De lokale myndigheder har ledt i et par dage. De har erfaringen til at sige noget om sandsynligheden for at finde personen. Den tid burde være forbi,« siger Jarle Ellefsen videre ifølge VG. 

Den norske havarikommission har mandag udtalt, at de fortsat efterforsker ulykken i Middelhavet.