Det britisk brødrepar Shreeraj og Supreme Laturia holdt juleferie med deres familier på Island, men drømmeferien udviklede sig til et decideret mareridt.

Det var Shreeraj, der sad bag rattet, da bilen bragede gennem autoværnet og kørte udover en ensporet bro i det sydlige Island ved sandsletten Skeidarársandur.

De to brødres koner afgik ved døden og et kun ti måneder gammelt barn blev også dræbt i den tragiske ulykke. Det skriver The Sun.

Bilen, der var af mærket Toyota, faldt ni meter, før den ramte jorden.

Den tragiske ulykke fandt sted torsdag.
Den tragiske ulykke fandt sted torsdag. Foto: AP
Vis mere

Ifølge flere vidner kørte Shreeraj Laturia vildt og overhalede flere biler, inden den ankom til broen, der for altid har ændret den lille families liv.

Der var sammenlagt syv personer i bilen, da den kørte galt.

De resterende passagerer meldes i kritisk tilstand og blev fløjet på hospitalet efter ulykken.

Tourguide Adolf Ingi Erlingsson stødte på den smadrede bil kort tid efter ulykken.

»Føreren af bilen var i live og lå fanget under instrumentbrættet. Jeg kunne ikke se hans ansigt,« siger han til The Sun.

Adolf Ingi Erlingsson forsøgte at berolige chaufføren, inden han blev hjulpet ud af bilen.

Politiet har endnu ikke fremlagt deres endelige forklaring på, hvad der førte til dødsulykken.

Man mener dog, at det kan være, fordi vejen på broen var glat.

De islandske myndigheder fortæller, at det endnu ikke ikke været muligt at afhøre de overlevende.