Den skotske dj Jack Revill, kendt som Jackmaster, er død.
I et opslag på den nu afdøde kunstners Instagram-profil skriver hans forældre og bror, at de har mistet deres søn og bror.
»Det er med dyb sorg, at vi kan bekræfte, at Jack Revill er død – for mange var han bedre kendt som Jackmaster,« skriver de og tilføjer, at de er helt knuste over tabet.
Ifølge familien er Jack Revill død efter en tilfældig hovedskade, der viste sig at være skæbnesvanger.
Jack Revill blev 38 år gammel.
Familien skriver videre, at han er afgået ved døden på den spanske ø Ibiza lørdag morgen.
Efter nyheden om dødsfaldet har familien modtaget mange beskeder, der rør dem meget, lyder det. Hilsnerne er kommet fra både venner, kollegaer og fans.
Det fremgår af opslaget på Instagram, at stjerneduoen Disclosure skriver en hilsen:
»Vi kan ikke tro dette. Vores hjerter er knuste. Tak for alle de fantastiske minder og inspiration Jack. Det er forfærdeligt, forfærdeligt.«
En anden kendt skotsk dj kaldet Bicep skriver:
»Meget trist, Rest in peace Jack.«
Jack Revill, der er født i Glasgow, var med til at stifte det kendte pladeselskab Numbers.
