Den 38-årige amerikaner Patrick Clancy stod søndag frem i det kendte magasin '60 Minutes'. 

Det var hans første interview, siden hans ekskone, Lindsay Clancy, kom for retten for at have dræbt parrets tre små børn: Cora på fem år, Dawson på tre år og Callan på blot otte måneder.

Under interviewet afslørede Patrick Clancy, at sorgen dengang nær var ved at koste ham livet.

»Der var et tidspunkt, hvor jeg – jeg troede ikke, jeg ville opleve min 35-års fødselsdag,« fortæller Patrick Clancy og tilføjer:

»Og det havde jeg det helt fint med.«

Tiden efter tragedien i hjembyen Dubury var uudholdelig. 

»Uden at tænke over det, kørte jeg forbi børnenes skole præcis det tidspunkt hvor alle deres venner plejer at blive sat af. Og jeg kunne simpelthen ikke være i det længere,« siger han.

Derfor pakkede han sine ting og flyttede til New York for at kunne sørge i fred.

»Jeg tænder et lys og siger: 'Jeg elsker dig, makker.' Og jeg går ud på Fifth Avenue og begynder at græde. Og der var ingen, der bekymrer sig,« siger han om en fødselsdag for sin afdøde søn.

Lindsay Clancy, der er tiltalt for at have dræbt sine tre børn, ser til, mens hendes eksmand Patrick Clancy indtager vidneskranken under retssagen mod hende. Greg Derr/Reuters/Ritzau Scanpix

Tidligere i år måtte han dog vende tilbage til Dubury for at afgive forklaring under retssagen. Oplevelsen udløste et voldsomt panikanfald midt under hans vidneforklaring, hvor han måtte tilses i en ambulance.

»Vi tog en pause lige inden de afspillede 911-opkaldet, hvilket jeg vidste ville blive forfærdeligt. Og jeg gik ind i et baglokale, og begyndte at få et traumatisk panikanfald,« siger han. 

I dag finder han trøst i sine drømme, hvor han stadig ser sine børn.

»De drømme er så virkelige. Det er, som om jeg er fuldstændig klar i de drømme,« lød det den berørt Patrick Clancy.