Tragedie i turistparadis: Mor omkom, da hun forsøgte at redde sine børn
Familien var på snorkeltur, da strømmen fik fat i dem.

Familien var på snorkeltur, da strømmen fik fat i dem.

En frygtelig tragedie har fundet sted ved Bahamas' kyst.
Her er en 36-årig britisk kvinde død, efter hun forsøgte at redde sine to sønner under en snorkeltur.
Det skriver Mirror.
Familien bestående af moren, hendes mand og deres to børn var på snorkeltur, da strømmen fik fat i dem og førte dem væk.
Moren formåede at redde sine to sønner med hjælp fra andre gæster ombord på snorkelturens båd.
Strømmen var dog så kraftig, at det ikke lykkedes moren at redde sig selv.
Da politiet ankom, fandt de hende bevidstløs. Hun blev kørt til hospitalet, hvor hun blev erklæret død.
Inden da havde skibets styrmand Jason Saunders forsøgt at udføre hjerte-lunge-redning.
»Det er skræmmende. Vi prøvede... Det er trist,« udtaler han.
Flere vidner på båden har siden beskrevet moren som en helt, efter hun reddede sine to sønner.
En obduktion skal nu fastslå den officielle dødsårsag.