Tragedie i Storbritannien: Far mistænkt for at slå 9-årig datter ihjel
Familien slog ifølge øjenvidner et telt op i et industrikvarter kort før den 9-årige pige blev fundet dødeligt såret.

Familien slog ifølge øjenvidner et telt op i et industrikvarter kort før den 9-årige pige blev fundet dødeligt såret.

En uhyggelig sag har ramt Storbritannien.
En 35-årig mand mistænkes for at have dræbt en kun 9-årige pige, der blev fundet dødeligt såret på et industriområde i Arbroath, som ligger i Skotland nordøst for Glasgow.
Ifølge blandt andet The Sun og Scottish Daily Express er det pigens far, der er anholdt i sagen.
Hvordan den lille pige blev dødeligt såret står ikke helt klart.
Men familien havde ifølge øjenvidner en mistænkelig opførsel.
The Sun skriver, at den unge pige og hendes forældre ifølge øjenvidner søndag aften slog lejr for natten på det øde industriområde Elliot Industrial Estate i Arbroath
Hvilket vakte opsigt, fordi lejren ligger lige ved en parkeringsplads, der tilhører et olieselskab.
Et andet øjenvidne, som The Sun har talt med, fortæller, at vedkommende kørte forbi klokken 18 søndag og så, at familien - der er fra West Yorkshire - havde slået et telt op ved siden af deres bil.
De kørte i en blå elektrisk Peugeot, der havde folie på indersiden af forruden, og teltet var 'et pop up telt, som man kan købe i supermarkedet'.
Det undrede øjevidnet, at familien slog lejr i et industrikvarter i stedet for ved stranden, som ikke ligger langt derfra.

Et andet vidne fortæller, at 'der lå affald overalt omkring teltet'.
Pigen blev ifølge politiet fundet alvorligt såret lige over midnat natten til mandag.
En ambulance blev tilkaldt, og hun blev kørt til Ninewells Hospital i Dundee, hvor hun døde af sine skader.
Politiet er i fuld gang med at klarlægge, hvad der skete op til pigens død.
Ifølge Scottish Daily Express leder politiet ikke efter andre personer i forbindelse med hændelsen. Samme medie skriver, at byens beboere giver udtryk for chok og sorg over den tragiske nyhed.