Man kan lave små fejltagelser, og så er der de fejltagelser, som vil forfølge en resten af livet.

Det oplever en far fra den amerikanske stat Alabama på sin egen krop i disse dage.

Han var taget på arbejde hos en bilforhandler fredag. Med sig i bilen havde han sine tvillingbørn på 11 måneder.

Men da han ankom til jobbet, glemte han simpelthen sine børn i bilen, og det fik fatale konsekvenser, skriver people.com.

»Alle indikationer viser, at det er en tragisk ulykke. Ingen kan forestille sig, hvad familien føler, og jeg vil være sikker på, at folk er sympatiske over for familien, og at de får alle fakta, før de dømmer,« siger den lokale politimand Pat Brown.

Bilen blev nemlig så overophedet, at børnene fik et hedeslag.

Han kom først i tanke om det, da konen ringede efter knap tre og en halv time, og der var det for sent. Sønnen døde.

Datteren blev hurtigt kørt til hospitalet, og hun overlevede ulykken.

Det var en rigtig varm dag i Alabama, da temperaturen var omkring de 35 grader.

Man påpeger ofte, hvor vigtigt det er ikke at efterlade sin hund i bilen, da temperaturen kan blive virkelig høj. Og hvis man efterlader hunden, skal man åbne et vindue.

Det er dog også et hyppigt problem med, at folk glemmer deres børn glohede biler i USA. Sidste år skete der 52 dødsfald på grund af det.

Desværre var der ikke nogen, som så børnene, før det var for sent.