Topdirektør med dobbeltaffære: 'Kan koste dyrt i Washington i mange år frem'
Nvidias tidligere direktør, Jensen Huangs, har haft affærer med flere kvinder – det har kostet ham milliarder.

Nvidias tidligere direktør, Jensen Huangs, har haft affærer med flere kvinder – det har kostet ham milliarder.

En af historiens dyreste affærer.
Dét er præcis, hvad Nvidias tidligere topchef og medstifter, Jensen Huang, har haft gang i.
Først blev det afsløret, at medstifteren af den amerikanske teknologivirksomhed havde haft en affære med erhvervskvinden Alice Huang – som amerikanske efterretningstjenester mistænker for at være en kinesisk spion.
Men det har nu vist sig kun at være toppen af isbjerget.
For The New York Times har også afsløret, at Jensen Huang angiveligt har haft en affære med en af sine underordnede - den 48-årige Kimberly Powell, der er vicepræsident for sundhedsområdet i Nvidia og rapporterede direkte til Jensen Huang.
Kvindebedårerens besvær med at holde sig til sin kone har medført, at han netop har valgt et trække sig fra posten som direktør for Nvidia.

Derudover har det medført store økonomiske tab for Nvidia. Aktien faldt 8,6 procent i eftermarkedet i USA og ligger nu 32 procent under toppen fra oktober.
Nvidia-aktiekursfaldet, siden affæren kom frem i weekenden, modsvarer en værdi på cirka 4.200 milliarder kroner. Det svarer stort set til værdien af samtlige aktier i det danske C25-indeks.
Ifølge Jacob Pedersen, der er investeringsstrateg i Middelfart Sparekasse, kan affæren ende med at få store konsekvenser.
»Nvidia er AI-handlens termometer. Når Nvidia-aktien får feber, mærker hele kæden det – fra chipproducenterne i Asien til de store cloudselskaber i USA,« fortæller strategen.

B.T. var i kontakt med Jacob Pedersen inden Jensens Huangs afgang, men her satte han ord på, hvad der ville ske, såfremt direktøren trak stikket.
»Det gør ikke opgaven lettere, at Nvidia ikke har en bestyrelsesformand, at omkring 60 ledere refererer direkte til Huang, og at selskabet ikke har en offentlig plan for, hvem der skal overtage.«
»Han kan få sine opgaver fordelt på andre, men ingen kan overtage hans rolle som ansigtet på AI-revolutionen. Selskabet er bygget fladt omkring ham. Det gør ham til et unikt aktiv – og til en unik risiko.«
Og hvis Jensen Huang har haft en affære med en kinesisk spion, kan det have konsekvenser på et endnu højere plan.
»Den største joker er spionsporet. Viser undersøgelserne, at chips er endt i Kina, i strid med reglerne, kan det koste dyrt i Washington i mange år frem,« vurderer Jacob Pedersen.
Jacob Pedersen fortæller, at en afgørende dag for AI-aktierne er 17. november, hvor Nvidia aflægger regnskab.
»Viser tallene, at kunderne fortsat bestiller AI-chips i massevis, bliver Huang-sagen en historie om ledelse og ikke om AI. Så kan støvet lægge sig hurtigere, end mange frygter,« vurderer Jacob Pedersen.