Det er vigtigt at gøre et godt indtryk til en jobsamtale, så man fremstår som den rette kandidat til jobbet.

Topchefen bag billiard-virksomheden Xero Australia har en helt simpel regel, der skal adskille fårene fra flokken.

En test, der måske er værd at have med i baghovedet, hvis du står overfor en kommende jobsamtale.

»Hvis du kommer ind til en jobsamtale, så vil jeg altid tage dig ned til køkkenet, så du kan få et glas vand eller en kop kaffe med,« og fortsætter:

»Efter samtalen vil jeg altid have for øje, om ansøgeren efter interviewet tager sit glas eller krus med tilbage til køkkenet,« siger Trent Innes til News Australia, der er Xero Australia's administrerende direktør.

Han forklarer, at jobansøgere vil bemærke, at det er en arbejdsplads med rene omgivelser, fordi medarbejderne sørger for at rydde op efter dem selv.

Den høflige gestus med lige at tage koppen tilbage til opvaskemaskinen viser eftersigende chefen, at man kan være værdifuld for firmaet.

»Det, jeg forsøgte at finde, var den mest simple test, som - uanset hvilken stilling, du søger indenfor organisationen - stadig er super vigtig, fordi det medvirker til at drive en kultur af ejerskab,« siger han.