Hvert valfarter tusindvis af mennesker til Pamplona i Spanien for at deltage i San Fermin-festivalen, der især er kendt for sit tyreløb.

Festlighederne, der hvert år er udsat for kritik fra dyrevelfærdsorganisationer, løber af stablen over flere dage i den spanske by med de smalle gader.

Søndag blev seks personer stanget og nedtrampet af tyrene, da de løb gennem gaderne.

Igen mandag blev seks personer yderligere ramt og kom til skade.

Her er tyrene på vej gennem gaderne.
Her er tyrene på vej gennem gaderne. Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix

Det skriver den spanske avis El Pais.

Søndag pådrog en person sig hovedskader, mens de fem øvrige tilskadekomne primært fik blå mærker, lød det fra en talsperson til den spanske tv-station RTVE.

Festivalen i Pamplona, der afholdes til ære for byens helgen og beskytter San Fermin, er en årligt tilbagevendende begivenhed. Det samme er tyreløbene.

De ni dage, som festivalen varer, jages tyre på op mod 600 kilo hver morgen gennem den gamle bydels smalle gader.

Ventende deltager i Pamplona, inden tyrene bliver sluppet løs.
Ventende deltager i Pamplona, inden tyrene bliver sluppet løs. Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix

Det er hovedsageligt mænd, der løber foran for at vise, at de er i stand til at undvige tyrene.

Ruten er 825 meter og leder mod byens tyrefægterarena, hvor der hver aften under festivalen afholdes tyrefægtning. Her dræbes tyrene.

Under tyreløbene bliver en del af deltagerne stanget.

Siden 1911 er 16 mennesker blevet dræbt af tyre i gaderne. Det seneste dødsfald skete i 2009, da en 27-årig mand blev stanget i halsen.

En mand er blevet ramt af en tyr og ligger ned efter sammenstødet.
En mand er blevet ramt af en tyr og ligger ned efter sammenstødet. Miguel Riopa/AFP/Ritzau Scanpix

Traditionen for tyreløb i Pamplona siges at gå tilbage til middelalderen. De seneste år er kravet om at få sat en stopper for løbene blevet stadig stærkere.

Dyreaktivister har kaldt tyreløbet for »middelalderlig ondskab«.

Turister fra mange lande besøger hvert år festivalen i Nordspanien for at følge tyreløbene i byen, som har omkring 200.000 indbyggere.

Festivalen begyndte lørdag og slutter søndag den 14. juli.

Ifølge dyreværnsgrupperne AnimaNaturalis og CAS International bliver der hvert år arrangeret tyreløb i over 1800 spanske byer og landsbyer.