Tøjgiganten 'Conseptor AS' er gået konkurs.

Selskabet står bag tøjkæder som Lene V og Solid.

Mandag blev firmaet erklæret konkurs ved domstolen i norske Haugaland. Det skriver Radio Haugaland.

Ifølge en pressemeddelelse fra Conseptor skyldes det især, at firmaet har mistet kunder.

'Konkursen skyldes, at koncernens største kunde er gået konkurs - et nethandelsselskab i Tyskland. Conseptors danske datterselskab CNS Group A/S havde et stort varelager, som var bestilt af dette selskab samt udestående krav mod kunden,' skriver den daglige leder Stein Lande og mærkevarechef Mathias Lande i en pressemeddelelse.

Dette medfører et tab på op mod 35 millioner norske kroner - svarende til 26,7 millioner danske kroner. Og det er altså et for stort underskud til, at firmaet kan fortsætte.

Modeselskabet Conseptor A/S har hovedkontor i Haugesund, og er et af Skandinaviens største inden for engroshandel af tøj. Aktiviteten bliver styret fra Kolding gennem en række datterselskaber med CNS Group A/S i spidsen.

Conseptor har butikker i 25 lande og har 175 ansatte.