To personer er blevet skudt foran Røde Kors-hospitalet Henri Dunant Hospital i den franske hovedstad, Paris.

En person, en mand, er afgået ved døden, mens en anden, en kvinde, er alvorligt såret og i kritisk tilstand.

Det skriver Reuters og blandt andet det franske nyhedsmedie France24.

Gerningsmanden er flygtet fra stedet på en motorcykel og er fortsat på fri fod.

Det dødelige skyderi skete i Paris' 16. arrondissement, som ligger umiddelbart vest for Eiffeltårnet på den modsatte side af Seinen, som slanger sig gennem den franske hovedstad.

Borgmesteren i det lokale 16. distrikt oplyser sent mandag eftermiddag ifølge Reuters, at skyderiet ikke er et terrorangreb.

En embedsmand fra politiet, Rocco Contento, siger til den franske tv-station BFM, at gerningsmanden og kvinden, som blev alvorligt såret af skud, havde haft et skænderi forud for, at manden åbnede åbnede ild.

Kvinden menes at være sikkerhedsansvarlig for hospitalet, der netop i denne tid bruges som vaccinationscenter. Centret var åbent og i gang, da skuddene faldt.

Et øjenvidne fortæller til Reuters, at manden, der blev dræbt, blev skudt flere gange i hovedet, mens han lå på jorden.

Hospitalet, som mandagens angreb fandt sted tæt ved, ligger cirka fire kilometer sydvest for Eiffeltårnet og tæt på fodboldstadionet Parc des Princes.

Anklagemyndigheden i Paris har nu åbnet en drabsefterforskning.

Det nøjagtige motiv bag angrebet ligger endnu ikke fast.

Fransk politi arbejder i øjeblikket foran gerningsstedet i Paris.
Fransk politi arbejder i øjeblikket foran gerningsstedet i Paris. Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT
Vis mere

Opdateres...