En række laviner har fredag fundet sted i de italienske alper.
To personer er døde, og flere er blevet såret, ifølge Reuters.
Den første lavine ramte den sydvestlige del af Maira-dalen, der ligger nær den franske grænse i den italienske region Piemonte.
Lavinen førte til én persons død, hvor to andre personer er såret. Én af de sårede er i kritisk tilstand.
Den anden lavine fandt sted nær Pragelato, der er et populært skisportssted. Det ligger cirka 60 kilometer væk fra den italienske by Torino.
Her lykkedes det en kvinde, der var blevet fanget i lavinen, at befri sig selv – men det var ikke muligt for hende at bevæge sig på grund af sine skader.
Ifølge mediet har vejrforholdene – grundet kraftigt snevejr og stærke vinde – vanskeliggjort redningsindsatsen.
Af den grund begav redningshold sig ud på fods, da det ikke var muligt at nå frem med en helikopter.
Der skete også en lavine i den nordøstlige italienske region Veneto, hvor en 50-årig mistede sit liv på Vajo Gabene-skråningen i Dolomitterne.
Lavinerne skyldes en kombination af kraftigt snefald og stærk vind.

