To uniformerede militærfolk fra den amerikanske nationalgarde er blevet skudt i centrum af USAs hovedstad, Washington, D.C.
Skudepisoden skulle være sket få gader fra Det Hvide Hus.
Det oplyser to kilder med kendskab til den aktuelle situation til ABC News.
På X bekræfter Metropolitan Police Department, at de er til stede på 17th og I Street i forbindelse med en skudepisode.
»Undgå området, mens MPD og vores kollegaer arbejder på at sikre stedet,« skriver politiet.
Minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, bekræfter, at to fra nationalgarden er blevet skudt på X.
Tilstanden på de to militærfolk er fortsat ukendt.
Ifølge Reuters er Det Hvide Hus gået i sikkerhedsberedskab, og USA's præsident, Donald Trump, er blevet underrettet om skyderiet.
Opdatering 21.12: Politiet har i en separat udmelding sagt, at der er sket et skyderi blot få gader fra Det Hvide Hus, og at en mistænkt er blevet anholdt.
"Grundstedet er sikret. Én mistænkt er i varetægt," oplyser Metropolitan Police Department.
Du kan læse de nyeste opdateringer i livebloggen HER.
