To drenge blev natten til lørdag skudt og dræbt foran en skole i Union City i Californien.
Drengene på blot 11 og 14 år sad i en bil på en parkeringsplads foran skolen, da de blev dræbt.
Hændelsen sted klokken 01.26 lokal tid natten til lørdag. Det skriver CNN.
Politiet har endnu ikke foretaget nogen anholdelser i sagen, og de kender heller ikke motivet bag drabene.
Ifølge det amerikanske medie var den ene af drengene registreret som elev i skoledistriktet, mens den anden skal have været en tidligere elev.
Den ældste af drengene døde på stedet, mens den yngste døde på vej til hospitalet.
Ifølge CNN er lørdagens hændelse det 46. skoleskyderi i USA i år.
Statistikken inkluderer alle skudepisoder på skolegrunde – altså ikke kun i bygninger, men også på boldbaner, parkeringspladser etc., der hører til skoler.

