Voldsom skyderi i Polen: Fem dræbt og flere sårede
Gerningsmanden er blevet skudt og kørt til hospitalet.

Gerningsmanden er blevet skudt og kørt til hospitalet.

Lørdag har en gerningsmand affyret skud på Krakows hovedtorv i Polen.
Fem personer er blevet dræbt og 10 er sårede.
Er du til stede i Krakow? Så skriv til atro@bt.dk
Det skriver det polske medie TVN 24, der har talt med det lokale politi.
»Gerningsmanden er blevet anholdt,« oplyser politiet til mediet, der tilføjer at gerningsmanden er kørt til hospitalet, fordi vedkommende er blevet skudt.
Samtidig oplyser poltiet på X, at skyderiet startede, da en mand fra en bil kørte ind på torvet og begyndte at skyde tilfældige personer.
Blandt de sårede er også politifolk.
Anmeldelserne om skud i bymidten kom lørdag eftermiddag, hvorefter redningspersonale og politi blev sendt ud. En luftambulancehelikopter er også ankommet til stedet.
Den polske premierminister har også reageret på skyderiet på X.
'Jeg er løbende informeret af ministeren for indre anliggender om situationen i Kraków efter den tragiske skyderi. Politiet undersøger baggrunden og alle omstændighederne omkring attentatet,' skriver han.
B.T. følger sagen live. Læs mere HER.