Tre skoleelever har pådraget sig livstruende skader efter et sammenstød mellem to busser onsdag middag i tyske Hebertshausen nord for München.

Det skriver Bild.

35 personer er blevet såret i ulykken.

Et barn blev genoplivet af redningsmandskabet på stedet.

En turistbus med skolebørn kolliderede med en bybus.

100 redningsfolk deltog i aktionen, hvor der blev indsat blandt andet fem redningshelikoptere og 15 ambulancer.

Ifølge de foreløbige oplysninger, fra det lokale politi,  kolliderede turistbussen, der var fyldt med skolebørn, i et sving af endnu ukendt årsag med en bybus.

Der var ingen passagerer i bybussen. Børnene i turistbussen var elever i anden klasse på en folkeskole i Haimhausen. De var på udflugt.

Politiet har indledt efterforskningen af årsagen til busulykken.